Fra Bogsyn
den 18. nov. 2018: http://www.bogsyn.dk/index.php/litteratur/1409-elsk-dine-graenser.html

Elsk dine Grænser

Elsk dine Grænser

Kirstin Damgaard
Elsk dine grænser
154 sider
Forlaget Englehaven

EN VIGTIG OG MEGET VELSKREVET BOG
En vigtig og meget velskrevet bog om grænsesætning. At sætte egne grænser er i virkeligheden så enkelt, og det er så enkelt og flot beskrevet i Kirstin Damgaards nye bog, at man kan undre sig over, der er så mange, der har udfordringer med det.
Forfatteren kommer med en lang række faktorer, som medfølger, hvis ikke man får sagt fra i tide. Så kan man jo begynde bagfra og se, om der er noget i ens liv, der halter.
F.eks. fortæller Kirstin i meget fine opsætninger, at det er vigtigt at styrke kontakten til sin krop for at kunne sætte sine grænser klart og tydeligt. Med andre ord; er der kaos i kroppen, er man stresset og forvirret, så er der for langt til at kunne mærke sine grænser og sætte dem naturligt og kærligt overfor andre.

MAN BEHØVER IKKE FORKLARE
Hun siger også, at man ikke behøver forklare, hvorfor man sætter en grænse. Man gør det bare. Stille og roligt. Rart at vide for os læsere, der ofte roder rundt i hjernekisten for at finde på forklaringer på dette og hint, hvorfor vi ikke vil med til julefrokosten, hvorfor vi ikke tager en ekstra tjans på arbejde. Nej tak. Hertil og ikke længere.
Hun fortæller, at redskaberne til samarbejdet med kroppen omkring grænserne er centrering, mindfullness og at lytte indad.
Eller hvad med en rystemeditation eller en åndedrætsøvelse.
Eller tag lige og stop op et øjeblik med at trække vejret. Og hvad mærker du så?

PRIVATE, PERSONLIGE OG OFFENTLIGE GRÆNSER
Bogen fortæller på sjove måder, hvad private, personlige og offentlige grænser er og kommer med en lang række eksempler på overskridelse af personlige grænser, som man måske slet ikke i tide opdager er personlige grænser, men man bliver bare så udmattet så udmattet. Vigtigt at vide at det er tilladt at markere her. Stop.

MAN SKAL ØVE SIG
Det er en social kompetence at sætte grænser, og så er der gode råd og næsten direkte formler til, hvordan man undgår at komme i klemme i et følelsesregnskab, hvor man gerne vil have kontakt til børnebørnene mod at betale børnenes gæld, som de aldrig betaler tilbage. Eller også gør man det.
Der er mange måder at vende og dreje livets situationer på. Det vigtige er at være bevidst om, at man til enhver tid har retten til at sætte grænser.
Og det forklarer Kirstin Damgaard på eksemplarisk vis.
Herudover præsenterer forfatteren i forskellige sammenhænge

cover Graenseguide

Din lille grænseguide

der er lige så god, og som
er til dig, som gerne vil forstå grænser,
og som ikke er parat til at læse baggrund,
forklaringer og øvelser.
Hæftet består af korte, afgrænsede udsagn og
indsigter om grænser.
En lille inspirationsbog, på 40 sider
som er nem at indtage i små bidder.

 

Fra Facebook:
Tine Charlotte Dannerfjord
Kan VARMT anbefale Kirstins nye bog ELSK DIN GRÆNSER..Meget inspirerende og rammer plet i fht det at sætte sine grænser i livet..relevant for alle. Gode øvelser i bogen. 6 stjerner fra mig

 

PB fra betalæser:
”Hold nu op den er blevet god! Jeg er helt solgt og har snart læst den hele. Den er så konkret og virkelig nem at læse. Jeg har allerede anbefalet den vidt og bredt og glæder mig til at starte forfra på den en gang til. Hver side er behæftet med guldkorn, som jeg gerne vil kunne udenad. Stort tillykke med sådan et pragtværk.”